Kaldet - landskab for myter

Kaldet - landskab for myter, separatudstilling, sofie amalie klougart
  • Sofie Amalie Klougart

"Kaldet - landskab for myter" er den prisvindende danske fotograf Sofie Amalie Klougarts første separatudstilling på Fotografisk Center. Her præsenterer Klougart os for tekst og billeder fra Det hellige land, hvor forskellige religioner og virkelighedsopfattelser støder sammen.

Intet andet sted er så berømmet for sine civilisatoriske sammenstød og religiøse attraktioner, som dette landområde. Muslimer, jøder og kristne finder her nogle af deres religioners største helligdomme og valfarter derfor hertil. Fortællingerne og forestillingerne er stærke. De bidrager til at understøtte stedets mytologiske status for mennesker verden over. Både dem der rejser hertil som turister og dem for hvem Jerusalem og hele Det hellige land forbliver et drømmebillede eller en myte. 


Som beskuer bevæger man sig gennem det forjættede land, der gennem århundreder er blevet besat, og som stadig besætter sine besøgende. Billederne veksler mellem storladne landskaber, som netop her synes skabt for at myter kan opstå, til mere intime detailstudier fra det flimrende drømmende til det knivskarpe fokus. 


Udstillingen er gjort muligt ved støtte fra: Københavns Kommune, Statens Kunstfond, DGI Byen, DJ:Fotograferne & Husted Vin.

  • Logo for Dgi Byen
  • Logo for DJ:Fotograferne
  • Statens Kunstfond logo
  • Logo for Husted Vin
  • Code 2 logo
  • Logo for Gloria Biograf & Cafe